PURE SHOTS A/S’ handelsbetingelser

Herunder kan du læse om de vilkår, der gælder, når du handler hos Pure Shots. Vi har valgt at samle alle tekster på én side, så du kan printe dem samlet ud. 

  1. Levering og fragt
  2. Bestilling
  3. Betaling
  4. Vouchers og gavekort
  5. Returret
  6. Reklamationsret
  7. Oplysning om klagemuligheder
  8. Persondatapolitik
  9. Dine personlige oplysninger
  10. Generelt

 

1. Levering og fragt

Ved bestilling af varer, fremgår leveringsomkostningerne. Pakkerne vil blive leveret til nærmeste PostNord pakkecenter.

Bestillinger vil blive afsendt tirsdag og torsdag, hvor bestillinger placeret inden mandag kl. 16 vil blive sendt tirsdag og bestillinger placeret inden onsdag kl. 16 vil blive sendt torsdag.

Der er ikke noget ekspeditionsgebyr på Pureshots.dk, og alle forsendelser bliver naturligvis forsvarligt indpakket i egnet emballage.

2. Bestilling

Alle priser på hjemmesiden er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. 

Når du handler med Pure Shots, indgås aftaler på følgende sprog: Dansk. 

Når vi har modtaget din ordre, modtager du pr. e-mail en ordrebekræftelse.

3. Betaling

På Pureshots.dk kan der betales med:

  • Dankort
  • Visa Dankort
  • Visa Electron
  • MasterCard
  • Viabill
  • MobilePay
  • ApplePay

Som kunde betaler du selv det gebyr, der er på dit kreditkort.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Pure Shots, og der trækkes naturligvis kun det beløb, du har godkendt ved købet.

Betales der med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem, hvilket Pure Shots naturligvis gør.

Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Pure Shots eller andre har mulighed for at læse dataene. 

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Pure Shots. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. 

Du kan IKKE forudbetale med konto-til-kontobetaling. Du kan kun betale med betalingskort, idet denne betalingsform giver dig de bedste forbrugerrettigheder, da du kan få dine penge igen, hvis du går ned til dit pengeinstitut. Du kan få tilbagebetalt pengene, hvis: 

– Du ikke har modtaget varen. 
– Du har været udsat for et misbrug af dine kortoplysninger. 
– Du har fortrudt købet, inden du har modtaget varen ved fx. at nægte at modtage den eller undlade at afhente den på posthuset. 
– Der er trukket et højere beløb, end du havde godkendt ved bestillingen.

4. Vouchers

Ved brug af udstedte vouchers, samt indløsning af gavekoder, kan det pågældende tilbud ikke kombineres med andre særtilbud- og rabatter.

Der kan max anvendes én voucher/ gavekode pr. bestilling.

5. Returret

Hvis de fremsendte varer ikke svarer til dine ønsker, kan du få pengene tilbage. Varen skal blot returneres i væsentligt samme stand og mængde som modtaget senest 14 dage efter modtagelsen.

Vedlæg venligst faktura, en beskrivelse af hvorfor varen returneres samt bank registreringsnummer og kontonummer, hvorpå pengene ønskes indsat.

Vi fremsender ikke checks eller kontanter. Som kunde hæfter du selv for fragtomkostninger fra dit hjem til Pure Shots. Varen/varerne bedes fremsendt til nedenstående adresse:

Pure Shots
Nørskovvej 1a
8660 Skanderborg

Bemærk – Vi modtager ikke pakker sendt pr. postopkrævning eller lignende. Såfremt du nægter at modtage varen fra postvæsnet, vil den blive sendt retur til os, og vi vil kreditere det fulde beløb til din konto.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

6. Reklamationsret

Når du handler på Pureshots.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, når du har modtaget varen. Dette betyder, at hvis varen var mangelfuld på leveringstidspunktet, kan du få ombyttet, få pengene tilbage eller afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug eller opbevaring af varen eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Der skal reklameres inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden to måneder, vil reklamationen altid være rettidig. 

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. 

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du sende det til vores adresse: 

Pure Shots
Nørskovvej 1a
8660 Skanderborg

Når du returnerer varen, bedes du angive fejlen/manglen på fakturaen. 
Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet. 
Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

7. Oplysning om klagemuligheder

Du er altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis der er noget i forbindelse med et køb, du ikke er tilfreds med. Skriv til os på info@pureshots.dk

Som forbruger har du også altid mulighed for at indgive en klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse info@pureshots.dk

8. Persondatapolitik

Når du handler via Pure Shots’ hjemmeside, skal du som minimum oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse oplysninger er nødvendige for, at vi kan gennemføre din konkrete bestilling.

Alle registrerede oplysninger bliver behandlet i henhold til reglerne i Persondataloven. Dine oplysninger vil ikke blive solgt eller videregivet til tredjemand, bortset fra videregivelse med henblik på at gennemføre din bestilling fx oplysninger der videregives til et fragtselskab. Som registreret har du altid mulighed for aktindsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Alle informationer, som du overdrager til Pure Shots, bliver modtaget ukrypteret, mens selve den elektroniske handel krypteres symmetrisk med en 128 bits stærk kryptering. Pure Shots er dataansvarlig, og vores databaseservere er låst forsvarligt inde, teknisk sikret og i øvrigt beskyttet af moderne alarmsystemer. Pure Shots opbevarer, som foreskrevet i Regnskabsloven, registrerede oplysninger i 5 år ud over bogføringsåret, hvorefter de slettes.

Vores server registrerer al trafik uden at registrere personlige oplysninger. Dette gøres for, at vi kan optimere vores webservice, der hvor brugen er størst.

Ved handel gemmes der cookies lokalt på computeren. I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen “Funktioner -> “Internetindstillinger” -> “Slet cookies”.  Se vores 
Cookiepolitik for yderligere information.

Om logstatistik: 
Logstatistik bruges på Pure Shots. Det betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende en hjemmeside har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af hjemmesiden man forlader m.m.

På Pure Shots anvendes logstatistik med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionaliteten.

9. Dine personlige oplysninger

For at du kan indgå en aftale med os via hjemmesiden, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

– Navn

– Adresse

– Telefonnummer

– E-mailadresse 

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger kun med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Pure Shots og opbevares i 5 år (grundet krav fra bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes. 

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor. 

Indehaveren af Pure Shots har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysningerne afgivet til Pure Shots videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand.

Som registreret hos Pure Shots har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Pure Shots via e-mail: info@pureshots.dk

Du kan læse hele vores Privatlivspolitik. http://pureshots.dk/persondatapolitik/.

10. Generelt

Pure Shots overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol. Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%. Personer mellem 16-18 år kan stadig købe alkohol, vin mm. op til 16,5%. Det er naturligvis muligt for alle at købe ikke alkoholiske varer.

Billeder er vejledende. Der kan være ændringer i etiketters design, og desuden kan nogle billeder være med årgang, som er skiftet, men vi kan ikke skifte billedet hvert år, så læs teksten til varen og ikke kun billedet af etiketten.