PURE SHOTS ApS’ Persondatapolitik
1. Generelt
1.1 Denne politik om behandling af personoplysninger (”Persondatapolitik”) beskriver, hvorledes Pure Shots indsamler og behandler oplysninger om dig.
1.2 Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via Pure Shots’ hjemmeside, www.pureshots.dk (”Hjemmesiden”).
1.3 Pure Shots er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Pure Shots skal ske via kontaktoplysninger anført under punkt 8.
2. Pure Shots’ indsamling af dine personoplysninger
Hvilke personoplysninger indsamler vi og til hvilke formål?
2.1 Når du besøger Pureshots.dk, indsamler vi automatisk oplysninger om dig, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Hjemmesiden, din IP-adresse og informationer om din computer med henblik på at optimere konverteringen på Hjemmesiden, forbedre denne og foretage målrettet markedsføring.
2.2 Når du køber et produkt på Hjemmesiden, indsamler vi oplysninger om dig, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret med det formål at kunne levere produkter til dig og til brug for opfyldelse af vores bogføringsmæssige forpligtelser.
2.3 Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev Pure Klubben via pop up-vinduet på hjemmesiden eller sociale medier, giver du samtykke til at modtage e-mailmarkedsføring. Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke ved at trykke på afmeldelseslinket i bunden af den markedsføring du modtager. Din e-mailadresse vil blive videregivet til de leverandører som vi anvender i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevene. Aktuelt anvender vi eksempelvist MailChimp til udsendelse af nyhedsbrevene.
3. Hvad er grundlaget for indsamlingen?
3.1 Indsamlingen af oplysninger, som nævnt i punkt. 2.1. er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre funktioner på Hjemmesiden og opbygningen af denne samt tilbyde dig relevante tilbud.
3.2 Indsamlingen af oplysninger, som nævnt i punkt. 2.2., er nødvendig for, at vi kan opfylde vores aftale med dig.
4. Brug af databehandlere
4.1 Vi anvender eksterne virksomheder til blandt andet at foretage den tekniske drift af Hjemmesiden fx bistår vores leverandører os i forbindelse med udførelse af målrettet markedsføring, herunder retargeting, og forbedring af Hjemmesiden samt til din bedømmelse af vores produkter. Leverandørerne er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlige for. Databehandlerne må ikke anvende dataene til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse.
4.2 En af disse databehandlere, Google Analytics v/Google Inc, er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield. En kopi af certificeringen kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI
5. Dine rettigheder
Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.
5.1 Indsigtsretten
5.1.1 Du er til enhver tid berettiget til skriftlig at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
5.1.2 Du kan til en hver tid se hvilke persondata vi har registreret om dig, ved at du logger på din Pure Shots konto og under din profil, klikke på Persondata, har du ikke en Pureshots konto, skal du sende en skriftlig anmodning til info@pureshots.dk sammen med dokumentation for, at du er den pågældende person.
5.2 Retten til berigtigelse
5.2.1 Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
5.3 Retten til sletning
5.3.1 I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke til din tilmelding til vores kundeklub. I det omfang behandling af dine oplysninger er nødvendige, fx for at kunne overholde vores bogføringsmæssige forpligtelser, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
5.4 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
5.4.1 Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
5.5 Retten til dataportabilitet
5.5.1 Du har ret til at få dine personoplysninger udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig, når vi indsamler dine personoplysninger i forbindelse med:
– at du køber et produkt af os, jf. pkt. 2.2.
5.6 Retten til indsigelse
5.6.1 Du har til enhver tid ret til af særlige grunde, at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, som vi indsamler til brug for at forbedre funktioner på Hjemmesiden og opbygningen heraf, jf. pkt. 2.2.
5.6.2 Hvis du gør indsigelse mod behandlingen, er vi ikke længere berettiget til at behandle dine personoplysninger, medmindre vi kan påvise lovlige grunde til fortsat behandling.
5.7 Retten til at klage
5.7.1 Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger.
6. Sletning af persondata
6.1 Såfremt du ikke gør brug af vores Hjemmeside i en periode på 1 år, vil vi automatisk slette de oplysninger, som vi har registreret om dig, idet vi dog for at opfylde lovkrav, herunder krav regnskabslovgivningen (5 år fra udgangen af regnskabsåret) og forbrugerlovgivningen (den 2 årige reklamationsret), kan gemme visse personoplysninger i en længere periode.
6.2 Oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med, at du har givet dit samtykke til, at vi må sende dig markedsføring pr. e-mail, SMS og post, vil vi slette, hvis du tilbagekalder dit samtykke, medmindre vi er berettiget til at fortsætte behandlingen, jf. pkt. 2.
7. Cookies
7.1 Pure Shots benytter cookies til at give brugeren den bedste oplevelse på hjemmesiden. En cookie er en fil som bliver gemt i din browser på den enhed du benytter, og kan indeholde hvad end information hjemmesiden lægger i den.
7.2 Formålet med brug af cookies på Pure Shots er at få siden til at fungere, til optimering sådan at vi kan give brugeren den allerbedste oplevelse, til trafikanalyser samt til målrettet markedsføring. En del af at benytte cookies til disse formål er, at Pure Shots kan analysere brugertrends.
7.3 Du kan til enhver tid forhindre at cookies bliver gemt. Som standard er cookies slået til i moderne browsere, som f.eks. Google Chrome, Safari, Microsoft Edge og Firefox. Du skal derfor ikke gøre noget, for at vi kan give dig den bedste oplevelse. Hvis du derimod ønsker ikke at anvende cookies, kan du i din browser finde indstillinger til at slå cookies helt fra. Ulempen ved dette er, at vi ikke længere kan sikre dig den bedste oplevelse, og du vil i nogle tilfælde kunne opleve, at hjemmesiden ikke fungerer optimalt.
8. Kontaktoplysninger
8.1 Pureshots.dk er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via Hjemmesiden.
8.2 Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik, kan du kontakte:
Spritfabrikken Danmark ApS
Venusvej 20, 6000 Kolding
6000 Kolding
Tlf. nr.: +45 76326080
E-mail: info@spritfabrikken-danmark.dk
9. Ændringer i persondatapolitikken
9.1 Vi er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i denne Persondatapolitik. Såfremt vi foretager ændringer i Persondatapolitikken, vil du blive orienteret om dette ved dit næste besøg på Hjemmesiden.
9.2 Såfremt du ikke kan acceptere den ændrede politik, har du ikke mulighed for at fortsætte brugen af Hjemmesiden, og dine personoplysninger kan blive slettet.